PROJEKT 2025
SPY-Phi, infrarød scanner fra Stryker har overordnet to formål ift. hudcancer:
Dette er jo specielt vigtigt i kosmetisk synlige områder f.eks. ansigtet/hoved-hals-området, arme og ben.
SPY-Phi-ens scanner består af en infrarød laser, der kan måle koncentrationen af et skånsomt kontraststof, som gives enten i omkredsen af hudkræften eller ind i blodårene (vener). Kontrasten transporteres herefter til kræftområdet og så kan scanneren måle intensiteten af kontrasten. Hermed kan kræften skelnes fra rask væv, idet blodgennemstrømningen i det syge væv er større end i det raske.
Apparaturet kan ydermere anvendes til at undersøge lymfesystemet og dermed være med til at vi kun fjerner de nødvendige skildvagtslymfeknuder i forbindelse med kræftoperationen.
Slutteligt kan Spy-Phi-en anvendes til kortlægning af lymfesystemet i forbindelse med en af de alvorlige senfølger til kræftbehandling, nemlig lymfødem, som rammer op til 35% af alle patienter behandlet for kræft herunder patienter der er opereret for modermærkekræft hvor der er fjernet lymfeknuder.
Således er der flere områder inden for behandling af forskellige former for hudkræft, hvor vi vil få gavn af apparaturet, men fordelen ved dette apparatur er at det også kan anvendes til ovenstående formål i mange andre kræftformer f.eks. tarmkræft, bindevævskræft og brystkræft. I forbindelse med tarmkræft kan scanneren hjælpe med at afgøre om tarmsammensyningen vil hele uden komplikationer. Det er således uundværligt på et dedikeret kræfthospital, som Vejle Sygehus jo er. Apparaturet kan således anvendes af mange kirurgiske specialer og vil dermed komme flere kræftpatienter end hudkræftpatienter til gode.